Search
  • Sol Nicolajsen

There is always a way!

(This blog post is in Danish this time - apologies to non-danish speakers! 🙏🏼) I de sidste mange måneder har jeg, sammen med min søde business partner, Regina, arbejdet på at åbne en lille fysisk butik, gyden13, i Ærøskøbing her i påsken. Butikslokalet er så fint! Oprindeligt byens gamle bageri med den originale indretning fra 1929 intakt - endda den fine marmordisk står der endnu med ridser og mærker og masser af historie fra en forgangen tid.

Her glæder jeg mig til at sælge naturlige hudplejeprodukter og Regina tilbyder kvalitets-smykker i guld og sterling sølv. Foruden at tilbyde mit eget hudplejemærke, udvider jeg også med et udvalg af andre kvalitets- og kemi frie skønhedsprodukter, der opfylder mine strenge krav til kvalitet, etik og bæredygtighed.


Selvom butikken ikke er stor er organisationen alligevel omfattende og vi har haft travlt med indretning, grafik, marketing, fotografering, maling, designet hylder og skilte, indhentet tilladelser, indkøbt emballage, organiseret åbningsreception etc.


Listen har været mega lang men gradvist har vi kunne afkrydse de forskellige punkter, jo tættere vi er kommet på åbningsdagen. MEN så med et slag, hvad der virker som næsten fra den ene dag til den anden, er alt ændret og fremtiden uvis! Lukkede butikker, børnene hjemme fra skole, forsamlingsforbud, social distancing, hamstring, truslen om en ukendt virus og angst og usikkerhed - absolut ikke den bedste atmosfære at åbne butik i. Og som så mange andre selvstændige og små en-mandsvirksomheder har jeg været ramt af usikkerhed og fortvivlelse. Hvad nu? Men den følelse er så tung og energikrævende og jeg kan ærlig talt ikke magte at opretholde den. Da især ikke i dette strålende forårsvejr. Jeg er naturligt en meget optimistisk person og tror på, at der altid findes en udvej.

The show must go on!

Så indtil videre, har jeg udvidet min digitale butik og lagt alle de dejlige nye produkter jeg har fundet over i min webshop. Jeg håber inderligt I har lyst til at kigge ind i shoppen og la' jer friste! Alle mærker er veganske, fri for skadelig kemi og lavet af de bedste råvarer. Og som en ekstra lille 'tempter' tilbyder jeg 10% på alle produkter i webshoppen i hele april måned. Brug kupon koden: APRIL10 ved check-out. Og selvfølgelig åbner vi, - så snart vi kan - stadig vores lille butik. Så kig forbi 'gyden13' næste gang du er på Ærø - jeg glæder mig til at se dig! Indtil da, nyd foråret og pas godt på dig selv og dine 💜 Kærlig hilsen Sol

42 views
TREE & EARTH CREAMS

Skæphøjvej 6

5985 Søby

Ærø

DK-Danmark

CVR nr. 38110195

Tel: (+45) 61456820

Email: info@treeandearthcreams.com

CUSTOMER SERVICE
INFO
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Pinterest Icon
  • Grey Instagram Icon

CONNECT:

NEWSLETTER

© 2020 Tree & Earth Creams⎪Skæphøjvej 6 ∙5985 Søby⎪Cvr. nr. 38110195